december 3, 2024

Gedemælk – naturens bedst bevarede hemmelighed

I Danmark kender vi alle den klassiske komælk fra de danske køer, men den seneste tendens på markedet har været at udforske nye former for mælk. Sojamælk, og mandelmælk er eksempler på de nyeste markedstendenser, men man overser ofte det sande alternativ til komælken, nemlig gedemælk. Mange kender gedeosten fra deres ferier sydpå, typisk i Frankrig eller Spanien, men mælken fra det bløde dyr er knapt så kendt, hvilket er en skam. Gedemælken har en ren smag, er cremet og med en let afrundet nøddeagtig sødme, hvilket gør den ideel som alternativ til den klassiske mælk. Mælken plejer normalvis at blive benyttet til produktion af andre produkter som den føromtalte ost, men også surmælksprodukter, is og smør.

Produktionen af gedemælk har fra 1978 – 2008 oplevet en stigning på over 100 %, fra 7.500 tons til over hele 15.000 tons! Til sammenligning er produktionen af komælk kun vokset med 41 %, og fåremælk kun med 40 %. Produktionen af gedemælk varierer efter race, føden, klimaet gederne er opvokset i og deres alder. Endvidere svinger fedtindholdet også med årstiden, hvor gederne bliver malket. Ønsker du mere information omkring den lækre uhomogeniserede gedemælk så klik her.

Hvad menes der med uhomogeniseret mælk?

Al den mælk man typisk køber i sit lokale supermarked er både pasteuriseret og homogeniseret. Pasteurisering er når man opvarmer mælken til en bestemt temperatur, som bliver gjort for at slå bakterierne ihjel. Homogenisering derimod er når man behandler mælken så der ikke er klumper i den, og dermed findeles de fedtklumper der naturligt optræder i mælkens natur, og mælken bliver mere ens i konsistensen. Alternativt kan man købe sin gedemælk uhomogeniseret, og dermed går man ikke glip af noget af det gode i mælken, og man kan bruge de ekstra fedtklumper i sin mad.